Bliv ambassadør

Er du ung kvindelig lærling eller svend? Vil du være en del af Danmarks sejeste sjak af kvindelige håndværkere og teknikere? Og vil du gerne motivere andre unge kvinder til at turde træffe det samme utraditionelle uddannelsesvalg som dig? Så skal du være ambassadør i vores Boss Ladies Ambassador-korps!

Som ambassadør skal du ud og holde en række oplæg om dine egne erfaringer med at være kvinde i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne. Og der er ikke noget at være bange for, for vi skal nok klæde dig godt på til opgaven og udstyre dig med en række præsentationsteknikker, der gør dig til en dygtig og overbevisende formidler.

 

Kort om Boss Ladies Ambassador-korpset
Korpset består af ca. 40 unge kvinder, der alle er en del af de danske bygge-, anlægs- og installationsbrancher.

Hver ambassadør skal afsætte ca. 3 dage om året til at holde oplæg. Du bliver frikøbt til opgaven, så du får løn under dit arbejde som ambassadør.

Arbejdet som ambassadør kan finde sted i hele Danmark, men vi prøver at planlægge dine oplæg så de finder sted i dit nærområde.

Oplæggene holder du både for folkeskoleklasser, erhvervsskolelærere og for UU-vejledere.

 
 

rethink trans.jpg

Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være ambassadør, så skriv til Jette Sandager:

Mail:  jette@foreningendivers.dk