FOLKESKOLER

FÅ BESØG AF EN BOSS LADIES AMBASSADØR ELLER SEND DINE ELEVER I BOSS LADIES PRAKTIK

Vi vil meget gerne komme at besøge jer sammen med vores Boss Ladies Ambassadørkorps. Korpset er en del af et treårigt projekt, der skal inspirere flere piger til at søge erhvervsuddannelsernes bygge-, anlæg- og teknikfag. Det er også muligt, for mindre hold af folkeskolepiger, at få lov at komme i praktik i en af vores samarbejdsvirksomheder.

Se nedenfor for mere information om Boss Ladies Ambassadørkorpset og Boss Ladies Praktik; hvad vi kan tilbyde og hvordan I kan være med.

 
rød+pige2.jpg

Vil I sætte fokus på 7.-10. klassernes viden om erhvervsuddannelserne?

Boss Ladies er et 3-årigt projekt, der skal inspirere flere piger til at tage en erhvervsuddannelse. Boss Ladies Ambassadørkorps består af 40 seje, unge, kvindelige håndværkere, der har sagt ja til at tage ud på landets folkeskoler og dele deres erfaringer med arbejdet som bygningsstruktør, murer, maler, VVS m.fl.

Ambassadørerne er blevet trænet i at holde oplæg, og brænder for at give andre unge indsigt i de muligheder, der ligger i at blive en del af de danske bygge-, anlæg- og installationsbrancher.

Hvor foregår ambassadørbesøgene?
Oplæggene foregår på skolen for 7.-10. klasse, både drenge og piger, og kan afholdes for en enkelt klasse eller hele årgangen. Besøget varer en dobbeltlektion (2 x 45 min.), og er gratis.

 

Hvordan foregår det?
Et besøg er en blanding af refleksionsøvelser og en ambassadørs fortælling om, hvorfor hun har valgt en erhvervsuddannelse, de fordomme hun har mødt og de personlige og karrieremæssige muligheder, det har givet.

Der er altid en erfaren facilitator med undervisningskompetence med til oplæggene. Men som lærer skal du være tilstede under hele besøget.

Besøget kan inddrages som led i: åben skole, kollektiv vejledning og karrierelæring, Uddannelse og Job samt øvrige ordinære fag som samfundsfag, dansk mm.

Vil I have besøg af en Boss Ladies Ambassadør? eller har yderligere spørgsmål, så skriv endelig til: projektkoordinator Maria Bøhnke på maria@foreningendivers.dk / 2169 9908


KOM UD I BOSS LADIES PRAKTIK

Er du elev i 8.-9. klasse og kunne du tænke dig at få lov at prøve kræfter med arbejdet som snedker, murer, tømrer eller elektriker? Så læs mere her.

Hvad er Boss Ladies Praktik?
Som en del af projekt Boss Ladies tilbyder vi folkeskoleelevernes 8.-9. klasses piger at ud i en af vores samarbejdsvirksomheder og stifte bekendtskab med arbejdet som håndværker, få åbnet deres horisonter og styrket deres tillid til egne evner indenfor fagene.

Praktikken varer tre dage og foregår i grupper af to-tre piger, så pigerne får en stærk kollektiv oplevelse og sammen kan dele de erfaringer og oplevelser, der kommer ud af praktikken.

 

Hvor foregår branchepraktikkerne?
Praktikkerne foregår i lokale virksomheder, der ligger tæt på jeres skole. Virksomhederne er valgt så de har en størrelse, der giver pigerne mulighed for at stifte bekendtskab med flere dele af brancherne. Vi sørger for at ”uddanne” virksomhederne, så de er godt rustet til at varetage praktik-forløb med piger i aldersgruppen.

Branchepraktikker kan planlægges som led i åben skole, karrierelæring, etc.

Vil I i Boss Ladies Praktik?
eller vide mere om, hvilke fag eller virksomheder, man kan komme i praktik i, så kontakt os endelig, så sørger vi for planlægning og koordination.

Skriv til: pædagogisk konsulent Anne Sofie Høeg på anne_sofie@foreningendivers.dk / 2169 7267


Har du spørgsmål, brug for hjælp eller noget andet, kan du altid kontakte os.
Vi hjælper meget gerne.

Kontakt os på mail:
info@foreningendivers.dk
 

 
21.jpg