Digital værktøjskasse
for fagforeninger

Indhold Videnbank Værktøjskassen


IMG_2479_red.jpg
 

Bygge- og anlægsbranchen udgør en central del af det danske arbejdsmarked. Alligevel er der kun 9 % kvinder, der er beskæftiget i branchen.

Bygge- og anlægsbranchen går glip af talent og nytænkning, når en stor del af de beskæftigede ligner hinanden og tænker ens. Derfor er det vigtigt at styrke arbejdet med at tiltrække og fastholde flere kvinder til branchen ved at modarbejde nogle af de største forhindringer og myter og styrke trivslen og arbejdsglæden på branchens arbejdspladser.

Projekt Boss Ladies har til formål at bryde med stereotyper og frisætte talent og arbejder med både pigerne selv samt alle de fagprofessionelle omkring dem - heriblandt fagforeningerne. Derfor tilbydes I, som 3F-medarbejdere, at få del i den viden og de værktøjer, som Boss Ladies har indsamlet og udviklet.

Videnbanken indeholder en kortlægning af branchens og 3F’s udfordringer og potentialer for at få flere kvinder, heriblandt en præsentation af den data, projektet har indsamlet i form af interviews og observationer med elever på erhvervsuddannelserne, udlærte svende, faglærere og mestre om behovet for flere kvinder i branchen.

Værktøjskassen indeholder øvelser, som kan anvendes til at identificere hvilke udfordringer og potentialer, den enkelte 3F-afdeling har for at styrke sit arbejde med de kvindelig medlemmer - inden for især bygge- og anlægsbranchen .

*Kilde: Dansk Byggeri: Fakta om bygge- og anlægsbranchen og kvinderne i branche.